​Velkommen til HM Køreskole

Teknik til trailer

Teknik til trailer​

​KONTROL AF PÅHÆNGSKØRETØJET til Praktisk køreprøve​

Registreringsattesten- vogntoget

Begge køretøjer er synsfri sammenkobling. Nummerplader på køretøjerne skal være de samme som på registreringsattesterne. Kia EV6 skolevogn må trække 1.600 kg med bremser. Skole påhængskøretøjet har en tilladt totalvægt på 2.500 kg og en egen vægt på 510 kg, så du kan højst læsse 1.090 kg på traileren (1.600-510). Traileren er læsset med 12 poser sand af 25 kg. i hver pose, i alt 300 kg. Traileren har en faktiske vægt på (510 kg. + 300 kg.) i alt 810 kg. Du skal have et kørekort til kat b/e for at køre køreskolens vogntog, i det den samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 KG. Bilen totalvægt 2.425 kg. påhængskøretøjet totalvægt 2.500 kg. Samlet vogntog i alt 4.925 kg. Totalvægt

Indstilling af spejle

  • Indstille førerspejle, så det bedst mulig udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling 

  • Førerspejlet på hver side indstilles således, at siden af vogntoget netop kan ses in den inderste del af spejlet (siden af vogntoget bør højst fylde 1 cm i hvert spejl)

Tilkobling af påhængshøretøjet

  • Sammenkoble bil og påhængskøretøj ved at anbringe påhængskøretøjets kugleskål på bilens koblingskugle således, at sikringsanordningen aktiveres. Du bakker til ved hjælp af kørelærer, som løbende fortæller dig afstand og hastighed indtil bilens koblingskugle er lige under påhængskøretøjet kugleskål eller du mærker du støder til dockingboy på påhængskøretøjet. Hæve støttehjul til det lige slipper vejen ca. 20 cm. over vejen. Hvis sikringsanordningen på tilkoblingsanordningen ikke aktiveres, træd op på påhængskøretøjet trækstang indtil sikringsanordningen aktiveres.

  • Drej hjulet ned igen til du kan se bilen bliver løftet, så er påhængskøretøjet koblet på bilen. Hæv støttehjulet op til det ikke kan hæves mere og støttehjulet er helt oppe.    

  • Fastgøre sikkerhedskæde.

  • Tilslutte el-forbindelsen, og efter se at påhængskøretøjet lys virker

  • Frigøre parkeringsbremse på påhængskøretøjet inden kørslen.

  • MEGET VIGTIG, husk at lukke Dockingboy

Kontrol af lys

Du skal efter tilkobling af påhængskøretøjet, kontrollere om lyset virker. Husk når bremselyset og blinklyset skal kontrolleret, så HUSK DU skal kigge på bremselyset/blinklyset og den prøvesagkyndige skal betjene bremselys og blinklyset. Det er dit ansvar, at lyset virker.

Frakobling af påhængskøretøjet

Parkeringsbremsen skal trækkes som det første, inden påhængskøretøjet kobles fra bilen, derefter wire, elstikket og frakoble bil og påhængskøretøj. Kør bilen frem og op på siden af påhængskøretøjet

Kontrol af spejle

  • Korrekt indstillede
  • Rene og hele.

Kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester

  • Fast kombination, hvor bil og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen.

  • Variabel kombination, hvor bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.

  • Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj.

Kontrol af bremser

  • Stødstangen må ikke kunne trykkes til bundstilling. Dette kontrolleres ved at køre langsomt frem, foretage en almindelig opbremsning og fastholde bremsestillingen ved at aktivere bilens parkeringsbremse. Ved denne manøvre skal der som hovedregel fortsat være afstand mellem koblingshovedet og den faste del af påløbsdelen (hvilket fx konstateres ved at klemme beskyttelsesbælgen sammen og føle, om den nævnte afstand er til stede).

  • Bremsesystemet skal have tilstrækkelig virkning. Dette kontrolleres ved at forsøge at trække påhængskøretøjet, mens parkeringsbremsen er fuldt aktiveret.

  • Wirer, bremsestænger og lignende skal være sikrede og ubeskadigede.

  • Parkeringsbremsens betjeningsgreb skal kunne aktiveres let og skal kunne fastholdes i aktiveret stilling

Kontrol af påbudte lygter mv.

  • Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

  • Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

  • Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

  • Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen.

  • Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

  • Bagudvendende røde godkendte reflekser, skal være trekantede og anbragt med spidsen opad.

Kontrol af bærende dele

  • Dæk skal på alle hjul have mindst 1,6 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser.

  • Dækformen må ikke være unormal.

  • Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

  • Dæk og fælge skal være ubeskadigede

Kontrol af karrosseri, opbygning og fastgørelse

  • At døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukket/fastgjort,

  • At skærme og eventuelle stænklapper er hele og fastgjorte,

  • At eventuel presenning er til spændt og

  • At eventuelt gods er placeret og fastgjort forsvarligt

Kontrol af tilkoblingsanordningen

  • Væsentligt slør må ikke forekomme mellem bilens koblingsdel og påhængskøretøjets koblingsdel, bedømt ved visuel kontrol af slidmærker på koblingsdelene og eventuelt ved kontrol af slidindikator på påhængskøretøjets koblingsdel. 

  • Aftagelig del af tilkoblingsanordningen skal være korrekt monteret og sikret.

Anmeldelser fra Trustpilot​

Ønsker du at komme i gang med at tage køreundervisning til MC til en god pris, og leder du efter en køreskole nær dig, der har en dygtig kørelærer, som kan hjælpe dig trygt og sikkert igennem dine køretimer? Så er du kommet til den helt rette trafikskole.

Kontakt os

HM Køreskole APS

53 40 04 00

info@hmkoreskole.dk

Åbningstider

Mandag - fredag: 8.00 - 20.00​

Lørdag - søndag: 10.00 - 16.00​​

Adresse:
Krakasvej 9, 3400 Hillerød

Klik her for rutevejledning

CVR-nummer: 36718099